SEO guide – en guide til søgemaskineoptimering

21. juni, 2007 af Martin Østergaard

Jeg har længe haft lyst til at skrive en guide, til hvordan man kommer godt i gang med søgemaskineoptimering af ens website, og nu har jeg omsider fået skrevet nogle af de punkter ned, jeg mener er vigtige for at få en vellykket søgemaskineoptimering´s kampagne.

Punkterne bør bruges som en tjekliste når man opbygger sit website, og såvidt muligt prøv at overholde alle punkterne. Der findes selvfølgelig adskillige flere kriterier der har indflydelse, men hvis man benytter nedenstående punkter er man hvertfald godt på vej 🙂

Positiv indflydelse på søgemaskineoptimering  

Søgeord i title

Én af de absolut vigtigste punkter i søgemaskineoptimering. Titles er overskrifter i bookmarks, Google og browseren, og er derfor punkt der er allermest blikfang på. Dine titles skal være unikke, da ikke 2 overskrifter må være 100 % ens på dit website (er det heller ikke i en bog eller lign. vel?). Sørg for at dine bedste søgeord findes i titles for hver enkelte side. Du skal ikke optimere alle sider til alle søgeord. Kun 1 side pr. søgeord. Sæt dit søgeord max 2 gange i din title, men helst ikke mere da det kan ende i keyword stuffing, hvilket giver en særdeles negativ effekt.

Søgeord med fed tekst

Dine søgeord bør markeres med fed flere gange på din enkelte side, for at lægge tryk og fremhæve ordet ud fra teksten. Igen skal man ikke overdrive og markere ordet konsekvent hver gang i teksten. Søgeordet kan bruges i en overskrift på siden, hvor at hele linjen er markeret med fed f.eks.

Forhold mellem tekst i body og søgeord

Din body tekst skal indeholde dit søgeord flere gange. Her skal det så fordeles iblandt overskrifter, tekst markeret med fed, links (interne), ALT tekst på billeder, title tekst i links og alm. tekst. Dit søgeord bør ikke fremkomme mere end 4-5 % på hele siden totalt. Hvis det stiger meget mere end 5 % vil det give negativ effekt, da vi så nærmer os decideret SPAM.

Søgeord i H1 tag

Dine søgeord bør ligesom i title, repræsenteres i H1 tag som bør være dine overskrifter i selve teksten. Overskrifter har ligesom title, en effekt i at være lette at se, og samtidig beskrivende om hvad teksten nedenunder handler om. Derfor er det en god ide at få søgeord med i overskriften, så længe de er repræsenteret i selve teksten nedenunder.

Søgeord i domænenavnet

Hvis det er muligt, er det rigtig godt at få dit søgeord i selve URL’en, da det vil vægte højt på søgemaskinerne. F.eks. vil ordet “fitness” vægte højt for fitness.dk website, da ordet findes i selve domænenavnet. Så hvis det er muligt, så få en URL hvor ordet indgår i. (Læg venligst mærke til overskriften på fitnessdk.dk’s website, fitnessdk står ikke sammen som deres logo ellers er. Dette er helt bevidst, da de så får ordet fitness til at figurere alene i title, hvilket er deres vigtigste søgeord).

Søgeord i URL adresser

Brugen af søgeord i URL adresserne er i omfanget lige så vigtigt som at have det i domænet. En URL hvor der står www.website.dk/reklamebureau.html giver brugerne en god indikation, at det er et reklamebureau, som bliver beskrevet på siden i stedet for www.website.dk/?p=12, hvilket ikke giver brugeren en chance for at aflæse indholdet inden vedkommende trykker. Igen skal siden /reklamebureau.html kun optimeres til ordet reklamebureau og ikke andet. Tryksager, webdesign osv. skal have deres egne respektiver URL’er.

Søgeord i H2 & H3 tags

H2 og H3 fungerer som underoverskrifter, og bør ikke fremkomme før et H1 tag. H tags er hierarkisk opbygget, så man bør altid have sin kode efter H1, H2, H3… Jeg personligt, mener ikke man bør bruge H tags yderligere end H3, da værdien af dette ikke har nogen decideret effekt. Vil svare til en bog med en underoverskrift på 3 stadie. Det vil gøre mere skade end gavn, og bør ikke forekomme.

Søgeord i ALT tags og image titles

Dette har ikke så meget med websøgning at gøre, men mere billedsøgning. Googles billedsøgning fungerer ved at finde ALT tekster og title tekster på billeder, og det er derfor dem som bestemmer om billedet kommer frem på en given søgning. Dog har det stadig en værdi i websøgning også, og man bør sætte sine søgeord ind på billeder på den aktuelle side, dog sørg for der findes yderligere ord også i ALT og title teksten.

Søgeord i Meta Description

Description bliver brugt til at vise en beskrivelse af siden i søgemaskinerne (hvis den velbemærket er lavet ordentligt), samt den kan bruges som salgstekst for at få flere til at klikke på linket. Din description bør være optimeret til dit søgeord på hver side. Selve description skal ikke være en autogeneret beskrivelse, som blot sætter noget dynamisk tekst (overskriften på siden f.eks.) ind i en “dummy” tekst på samtlige sider, og så er de dermed unikke. Description skal skrives HVER gang man laver en ny side, og skal være optimeret til dit søgeord på den pågældende side. Søgeordet bør max findes 3 gange i en beskrivelse, og hele beskrivelsen bør ikke være mere end 220-230 tegn lang, da den ellers kan gå hen og blive ignoreret af søgemaskinerne. Hvis den bliver ignoreret kommer der blot noget tekst frem, som findes på siden i et stort rod. Igen ikke nok med at du skal optimere din description til søgemaskinerne, du skal også have brugerne med. Selvom din description er god rent SEO-mæssigt, så er det ikke ensbetydende med at brugerne gider og klikke på din URL. Derfor tænk på både søgemaskiner og brugerne.

Brugen af søgeord i keyword tag

I “gamle dage” brugte søgemaskinerne keywords til at danne sig et indtryk om, hvad siden var optimeret til. Dette er ikke længere tilfældet, og der er faktisk ikke brug for keywords mere for søgemaskinernes skyld. Dog vil jeg stadig anbefale, at man bruger ét minut på at sætte sine 3-5 vigtigste søgeord ind på hver side. Disse skal adskilles af komma samt mellemrum herefter. F.eks. “søgeord1, søgeord2, søgeord3, søgeord4”. Det kan kun skade, hvis du overdriver ved at du sætter langt flere end 5 ind, samt bruger ord som ikke findes på din side allerede.

Intern linkstruktur

Intern linkstruktur er links som findes på dine sider, som linker til andre sider på dit website. Dette er meget vigtigt, da det hjælper brugerne og søgemaskinerne med at finde alle dine sider på hele websitet. Du bør bruge intern linkstruktur så vidt muligt, når du har mulighed for det. Hvis du f.eks. benytter en blog, så få linket rundt til de andre relevante artikler på bloggen med de keywords, som nu passer til den pågældende side. F.eks. hvis jeg har skrevet et indlæg omkring søgemaskineoptimering, så kan jeg linke i min nye artikel med ordet ’søgemaskineoptimering’ til denne artikel. På denne måde skaber jeg relevans i min nuværende artikel over til den anden artikel. Det virker lidt ligesom når man har en uddybende forklaring et sted, som man så vil vise til brugeren. Dette kan man gøre på denne måde.

Indgående links

Når dit website er blevet lanceret, så få så mange indgående links som muligt til dit website. Sørg for disse indgående links er med en link tekst, som er aktuelt for de søgeord, du ønsker at ranke godt på. Men igen, ikke alle indgående links er positive. Undgå såvidt muligt linkkataloger udover www.dmoz.org, da mange af disse kan påvirke dit website negativt.

Brugen af afsnit i artikler

Ligesom med artikler i blade, bør man bruge afsnit for at gøre teksten let læseligt. En tekst der går fra starten af siden og fortsætter uden afsnit ned til bunden er svært læseligt ift. hvis den var inddelt i overskrifter og afsnit. Ved afsnit bruger man altid et paragraph tag (<p>afsnit</p>) for at indikere start og slut på et afsnit.

Ekstern links til websites og andre eksterne sider

Søgemaskinerne går meget op i, at hvis man beskriver et emne, og kender et sted hvor der er endnu mere materiale om emnet, så giver det bonus at linke hertil. Dette link bliver så automatisk et eksternt link, da det går ud fra dit website af til et andet. Når man linker ekstern, skal man igen tænke på hvad der findes på det andet website, så snart man klikker på linket. Det hjælper ikke, man linker til forsiden på et website, når den artikel det drejer sig om, findes på en underside til dette website. Så skal brugerne til at finde artiklen, så snart vedkommende er kommet på det andet website, hvilket ikke er optimalt. Man skal linke direkte til undersiden, så man ved et enkelt tryk går direkte til kilden, og ikke skal til at finde den først! (Dette gælder selvfølgelig ikke, hvis kilden faktisk findes på forsiden af det eksterne website.) Google giver point for at man linker ud til mere relevante sider end sin egen, da det giver mere information til brugerne, hvilket er hvad det hele drejer sig om.

Domænets og sidernes alder

Domænets alder er meget vigtigt, jo ældre jo bedre. Gamle domæner viser udholdenhed. De har mange indgående links, har været online længe osv. Det giver meget at have et gammelt domæne. Ligesom med domæner er gamle sider også meget værd. Det beviser ligeledes at siden har været at finde længe, og er en af de “gamle” på markedet.

Indekseret indhold

Når en søgemaskine crawler et website, prøver den følge alle links så vidt muligt og indeksere hele websitet så godt som muligt. Der kan være mange faktorer til den ikke får indekseret hele websitet. F.eks. flash, broken links, sider med fejl osv. kan gøre det umuligt for søgemaskinen at indekserer websitet. Derfor er det vigtigt, at tjekke op på om søgemaskinen rent faktisk kan crawle hele dit website. Der findes et utal af spiders man kan benytte til dette, og man bør tjekke op på om alle siderne på sit website kommer med.

Opdateret indhold

Søgemaskiner går meget op i, om noget er nyt og ikke blot lægger hen. Også derfor de fleste nyhedssites ranker godt. Hvis der ikke sker noget på dit website i længere tid, og søgemaskinen finder det samme indhold gang på gang, som den allerede har cached i forvejen, så giver det minus point. Der sker ikke noget nyt, og det indhold som findes på websitet er ikke aktuelt og ‘up to date’ længere. Derfor bør man foretage ændringer på sit website, og tilføre nyt indhold så vidt muligt.

Mængden af kataloger i en URL

Så snart man har et katalog på sit website kommer der et /katalog i URL’en. Jo tættere siden er på roden, jo mere vigtigt er den. Derfor er det en dum ide at bruge alt for mange underkataloger til sine sider. F.eks. vil www.website.dk/katalog1/katalog2/katalog3/page.html vægte utroligt dårligt ift. www.website.dk/page.html da i første eksempel findes indholdet hele 3 kataloger væk fra roden, hvilket indikerer at det er “gemt væk” og ikke specielt aktuelt. Sørg for at ikke komme længere ud end 3 kataloger, og jo mindre jo bedre. Dette gælder også med billeder. Lad være med at placerer billeder i 3 underkataloger på dit website.

Stave- og grammatikfejl

Stave- og grammatikfejl har ikke den store negative indvirkning på søgemaskinerne, men kan have negativ virkning på brugerne. En side med mange stave- og grammatikfejl kan give et negativt indtryk, at siden er for amatøragtigt, og kan derefter lede brugerne væk igen. Søgemaskinerne kan dog også finde det negativt, da at hvis man staver sit søgeord forkert, at det så ikke kommer til at ranke, da det så er et helt andet ord nu. Dette giver selvfølgelig en dårlig ranking, men grammatikfejl kan ikke aflæses af søgemaskinerne. Dog skal der sætte tegn i en tekst, da søgemaskinerne godt kan aflæse om der findes tegn eller ej.

HTML validering efter W3C standarder

Validering er et vidt begreb rent SEO-mæssigt. Der er store diskussioner omkring det har indflydelse eller ej. Personligt mener jeg, at hvis man kan få sit website valideret, så gør det. Hvis det er helt umuligt, så lad være med at validere det hele. Rent SEO-mæssigt har det ikke den store indflydelse, men bør stadig foretages for at ens kode er korrekt formateret.

Anker links

Anker links er intern linkstruktur, som henviser brugeren til at andet sted på siden eller websitet. Dette er en god måde at organisere sine sider på, da det er nemt for brugeren at klikke sig videre til yderligere information på websitet. Anker links bør benytte ord, som er aktuelt for selve anker-stedet. F.eks. hvis du har et anker link, som linker til noget omkring biler, bør ankerlinket hedder noget med “biler”, da det er aktuelt for linket.

Tekst placering på websitet

Dine søgeord bør findes først og sidst på websitet, da disse 2 områder vægtes størst. Dette skal også være i selve koden, da det er dette søgemaskinerne læser. Hvordan det ser ud på selve websitet er ikke aktuelt, det er rent HTML man skal kigge på. Derfor bør man benytte DIV tags, sådan man kan organisere sit website ordentligt både visuelt og HTML mæssigt, så det relevante kode kommer først og sidst på websitet.

Negativ indflydelse på søgemaskineoptimering

Ligesom med faktorer der er positive for søgemaskineoptimering, er der også faktorer som  har en negativ indflydelse. Disse bør undgåes såvidt muligt, for at kunne få succes med søgemaskineoptimering.

Serveren er tit nede

Hvis serveren gentagne gange er nede, når søgemaskinerne kommer forbi, bliver det vægtet som en utilregnelig informationskilde og derfor nedprioriteret. Dette gælder både hvis serveren er nede, eller at der findes fejl på serveren som gør at søgemaskinen ikke kan finde noget indhold.

Duplicate Content (samme indhold flere steder)

Duplicate Content er en meget væsentligt kriterium for søgemaskineoptimering. Hvis det samme indhold findes flere steder på et website (eller flere steder på nettet) vægtes det meget negativt, da det til dels minder om kopiering af tekster. Derfor bør man ikke kopiere tekster direkte til sit website, eller få kopieret sine egne tekster af andre! Der bør heller ikke kunne findes det samme indhold på ens website flere steder. Dette kunne f.eks. være at hvis ens website arkiverede ens sider, at siden så både kunne ses direkte og i arkivet på en anden URL. På denne måde har man direkte duplicate content, hvilket man bør undgå.

Eksterne link til dårlige websites

Hvis man linker til Spam websites, dårlige sider rent indholds- og kodemæssigt, kan det påvirke søgemaskinerne negativt. Derfor bør man så vidt muligt undgå, at linke direkte til dårlige sider med meget lav indholdsværdi, eller sider som er kategoriseret som spam sites.

Overforbrug af søgeord (keywords stuffing/spamming)

Ved overforbrug af søgeord i både tekst og META tags anses for direkte spam, og vægter meget negativt. Du bør ikke overforbruge keywords på dine sider mere end de 4-5 % nævnt ovenfor. En hovedregel er at teksten skal være let læselig, og man ikke falder over søgeordet flere gange i samme sætning/afsnit.

Skrevet i Søgemaskineoptimering | Kommentar 97 kommentarer »

Kommentarer:
  1. Martin Østergaard

    Linkbuilding og købte links er langt fra det samme. Købte links bærer næsten altid præg af de er købt. F.eks. har de intet med siden at køre de bliver linket fra, gør de heller ikke på filmnet.dk. Hvad har f.eks. smukonline.dk med film at gøre? Desuden så er alle de links i bunden på filmnet redirect links (det kan du se ved at browseren ikke viser etellerandet.dk men f.eks. /redirectreklame.asp?mode=tekst&id=14. Dette giver dit website intet, og du intet ud af linket udover måske lidt besøgende.

    Linkbytte er jo bevidst en måde at få links på, og det ved Google godt, og det vil de helt klart ikke acceptere da det er en negativ måde for Google hvis man “manipulere” på sit website på den måde. Så lad være med det. Så hellere oprette en masse blogs (gratis blogs er fine, men ellers indkøb domæner og sæt wordpress på f.eks.) og så link fra dem af. Det er en form for linkbuilding hvilket kan give dig effektive resultater. Hvertfald langt mere end et link på filmnet.dk nogensinde ville kunne gøre.

    Hvis i gav bcool.dk et link fra alle jeres sider i bunden (f.eks. ved at benytte en standard footer til det) vil jeg gerne sige nej tak. Det gavner ikke min blog vedr. SEO. Hvis i derimod skrev en hel side, og kun den side, omkring søgemaskineoptimering osv. altså noget som relaterer til min blog, og så linkede dertil, så ville jeg sige ja tak. Her får jeg jo et link (en anbefaling) fra en side som faktisk omhandler det jeg beskæftiger mig med, og ikke bare et link fra en side som omhandler film hvilket min blog ikke beskæftiger sig med som sin primære funktion.
    Mht. alder på domæner, så er et gammelt domæne mere værd end et nyt. Svarer lidt til at en gammel etableret virksomhed er mere stabil end en nyopstartet. Så alder er vigtigt for et domæne. Grunden til at bankoforum har højere PR end toprakeback.dk er højst sandsynligt indgående links og evt. at bankoforum har eksisteret før i fik den. Altså den er blevet ejet før og så opsagt inden i fik det. Det gør jo at domænet er ældre + evt. der er indgående links. Du kan tjekke det forskellige steder på internettet hvor gammelt et domæne er. Bare søg efter det…jae prøv google f.eks.? 🙂

    Holder mig til at man skal gøre hvad man er god til, så hvis du ikke kan kode eller har forstand på det, så få din programmør ind over opgaven. Så har du sikkert noget andet som han så ikke kan. 😀


  2. Nicolai

    Hej igen Martin,

    Jeg takker mange gange for din respons. Der er dog stadig nogle ting jeg vil spørge ekstra ind til (hvis jeg må være så fræk); jeg gør det kort:

    1) Filmnet: Hvis du ser efter, så er netop vores links direkte.

    2) Du har fat i en mehet central pointe som jeg også har læst flere gange, men indtil nu havde valgt at vægte meget lavt (måske det netop er det “letteste”) – at siderne der linker skal handle om det samme. JEG ved ikke hvor meget dette vægter, men jeg kan forstå på dig at det vægter rigtig meget, hvilket jeg også kun synes er “rimeligtW (selvom det gør mit arbejde mere besværligt, idet det indsnævrer min “målgruppe”). Men i bund og grund er det således sidens / (oftest) undersidens DOKUMENT NAVN der fortæller Google om det kommer fra en relevan (under)side?

    3) Jeg vil lige understrege at de sider der peger på vores (i hvert fald de købte), peger med relevante anchor texts såsom “poker regler” mm (det ser du i øvrigt også på filmnet)

    4) Linkbytte – hvad med 3-vejs (stadig er din pointe omkring relevant indhold aktuel, selvsagt)? Altså at min side A peger på side C, der så peger på min side B?

    5) Du nævner oprettelse af blogs. Dette område ved jeg så lidt om, at jeg blot vil henvise til mine sidste kommentarer i dette indlæg.

    6) Koder / gøre hvad man er god til. Min programmør er sat på sagen 🙂 Vi bruger Drupal cms system, og det skulle vist være ret godt.

    Ja, Martin det blev lidt langt (mod min vilje), og jeg vil da meget gerne høre hvad det koster at tage en snak med en gut som dig. Er sikker på det vil optimere mit arbejde med SEO en hel del / spare mig for en masse spildtid.

    Venligst,

    Nicolai


  3. Martin Østergaard

    1) Ok, har jeg ikke lige tjekket, men stadig, siden handler om film, hvilket Jeres website ikke gør. Svarer lidt til en anbefaling fra en som ikke aner hvad du laver, den holder jo ikke i ret meget?
    2) Må indrømme jeg ikke er helt med i hvad du skriver. Men prøver at forklare det alligevel. Bcool.dk handler om søgemaskineoptimering, men også andre ting. F.eks. skriver jeg om emner som ikke nødvendigvis kan dreje sig ind på søgemaskineoptimering, som derfor gør at mit website ikke har et overordnet emne som sådan. Altså kan kategoriseres som udelukkende søgemaskineoptimerings artikler. MEN mine enkelte sider svarer til sider for sig selv, og her skal du forstå at den ene underside godt kan handle om biler, imens resten af websitet handler om kaffemaskiner. Men søgeordene, indgående links osv. til den pågældende underside er vigtig for den side, og kun den side. Du skal ikke optimere dit website til enkelte søgeord, men dine undersider skal optimeres. Derfor sørg for at indgående links ikke går til din forside, hvis teksten i linket ikke svarer til det selve siden handler om.
    3) Det er godt med anker punkter osv. men igen, det handler om film og ikke poker.
    4) a-b-c-a links kan stadig benyttes, jeg bruger det selv meget og det giver stadig pote. Dog går lidt linkjuice tabt, men bedre lidt end intet.
    5) Blogs er f.eks. bcool.dk. Det er min blog hvor jeg skriver om hvad der end falder mig ind. Grunden til jeg synes du skal benytte blogs er de er meget nemme at sætte op, godt optimerede (de fleste hvertfald) og du kan lynhurtigt skaffe dig indgående links.
    6) Kender desværre ikke noget til drupal CMS, men det kan jeg kigge nærmere på.

    Mht. at yde support på Jeres websites, vil jeg bede dig om at smide en mail igennem min kontaktformular omkring præcist hvad du ønsker og hvilke sider det drejer sig om. Så tager vi den derfra 🙂


  4. Mette Glargaard Andersen

    Hej Martin

    Er dette indlæg om SEO stadig topaktuelt eller trænger det til en overhaling og opdatering?
    Hvis det er helt up-to-date, vil jeg lige smide det ud i en netværksforening.

    Bedste hilsner

    Mette


  5. Martin Østergaard

    Hej Mette,
    SEO området ændrer sig konstant ligesom alt andet indenfor IT, så listen her vil nok også være revideret hvis den blev udgivet i dag. Vil sige så meget, at listen på ingen måde er forældet da det er mange af de basale ting som er beskrevet her. At der så er kommet nye forhold til, og vægten er drejet lidt fra det ene til det andet er så noget andet. Men vil påstå at hvis du følger punkterne ovenfor, er du rimeligt godt garderet fra start af. Så kan der opdateres, skaffes links osv. herefter 🙂

    Men du skal være velkommen til at bruge materialet hvis du finder det relevant.


  6. Maiken - Køb kostumer online

    Nu siger du at man kan købe domæner og smide en wordpress blog på, men hvor meget er disse links værd hvis man ikke også bruger tid på at linke til sine nye wordpress domæner, og generelt ikek har megen tid til at opdatere en masse blogs med ny info?

    Det arbejde det ville kræve, kunne den ikke bruges bedre på en enkelt blog og så lave alm. linkbytte?


  7. Martin Østergaard

    Selvfølgelig skal der også links ind på dine nye blogge, men en god metode til at spare en masse arbejde er at tjekke efter udløbne domæner. Find nogle med en masse indgående links, og en god PageRank så har du allerede lavet en del af arbejdet. Eneste du skal gøre er at købe domænet og et webhotel og derefter smide wordpress på (f.eks.) så har du allerede et website med god PR, indgående links og du kan bruge det til at linkbuilde videre til din hoveddomæne 🙂
    Alternativt skal du finde et sted som blogger.com eller andet hvor at hver gang du opretter en blog og laver indlæg, vil der komme indgående links via deres system. Så bliver det også lettere, men vil klart anbefale første metode da den giver bedre bonus hurtigere.


  8. Lone Jensen

    Hej Martin
    Jeg sidder og prøver på at forstå bare lidt af alt det her SEO halløj. Dejligt at kunne læse sig til en masse her 🙂

    Nu er jeg kommet i tvivl om søgeord. Nogle – som du selv – skriver, der skal være komma mellem dem, og andre skriver at der IKKE skal være det.

    Er der et endegyldigt svar, og hvad gør forskellen egentlig?

    Tak fordi du har denne side 🙂


  9. Martin Østergaard

    Hej Lone,

    Der er altid brugt komma for at separere keywords i META tagget keyword. Hvis du ikke bruger noget til at separere dine keywords har søgemaskinerne ikke nemt ved at se om du bruger ét ord eller to ord som et keyword. Derfor mener jeg du bør bruger komma og max have 5 keyword pr. side.

    Men noget helt andet er du ikke skal bruge for meget tid på at lave keywords, men hellere koncentrere dig omkring description, title og at have en god optimereret tekst på dit website. Her får du meget mere for din brugte tid. Keywords tagget er ”outdated” så godt som, så selve indflydelsen det kan have er ikke ret stor længere.


  10. Anders Larsen

    Hej Martin,
    Kan også kun tilslutte mig de positive kommentarer der er ovenfor omkring din beskrivelse af det vigtige/ikke vigtigt. Desværre er jeg kommet for sent igang med at læse din artikel (læs: først fundet den nu og er igang med at oprette en masse varer – men det er vel aldrig for sent)

    Har et par spørgsmål jeg vil høre om du kan/har tid til at svare på.

    Spørgsmål 1:
    Du skriver i din tekst om søgeord i titel. “Du skal ikke optimere alle sider til alle søgeord. Kun 1 side pr. søgeord”

    Hvis jeg nu sælger højtalere og har 10 forskellige til salg, betyder det så at jeg kun skal optimere en side gående på højtaler eller kan bruge nogenlunde de samme søgeord/Meta Description for de 10 højtalere….?!?

    Spørgsmål 2:
    Er Meta deskription mere vigtig at få lavet rigtigt (mht. brugen af søgeord, undgå de samme beskrivelser m.m.) end bodyteksten på selve varen?

    Bliver den vægtet højere af Google?

    Spørgsmål 3:
    Jeg har en række varer der har ét fællestræk. At de alle kan bruges til ….og så remser jeg 10-12 forskellige iPod modeller op i min bodytekst på en masse varer. Vil Google opleve dette som kopiering (Duplicate Content ) nu da 2-3 linier tekst i bodyteksten er identisk på mange varer?

    Spørgsmål 4:
    Nu bruger jeg en standard shopmodul og jeg har fået at vide fra dem jeg har det fra, at jeg ikke skal sætte komma mellem keywords. Skal jeg så holde mig til deres anbefalinger eller er det din vurdering at man altid skal have kommaer med? (kan være jeg slet ikke skal fokusere så meget på dette…jfr det du har skrevet om keywords)

    Endnu engang tak for et rigtigt godt input til MIN optimering.

    Håber mine spørgsmål er forståelige.

    mvh. Anders Larsen


  11. Martin Østergaard

    Hej Anders,

    Bedre sent end aldrig jo, så bare med at komme igang med de sidste produkter du har. Vil dog anbefale du tager de produkter med som du har oprettet også.

    Spørgsmål 1:
    Hvis du sælger 10 forskellige slags højtalere og de listet på en liste, så vil jeg optimere lige nøjagtig den side til højtalere. Herefter vil jeg sørge for at de sider som viser én type højtalere (typisk detaljer siden for det pågældende produkt) er optimeret mere specifikt til det pågældende produkt. Altså ikke bare optimeret til “højtalere” men til “Philips L243a højtaler” sådan at du også får specifikke søgeord ind.

    Spørgsmål 2:
    Teksten som du som læser kan se er klart den vigtigste. Men der burde ikke være “enten eller” i lige de to punkter du nævner. De bør laves korrekt begge.

    Spørgsmål 3:
    Kommer lidt på an på hvordan du fremstiller dem. Hvis du bruger punktform og der så står:
    “ipod x”
    “ipod xx”
    “ipod xxx”
    etc. hele vejen ned, så vil jeg se det som et problem. Men hvis du skriver “at der findes flere forskellige slags bla. ipod nano, shuffle, xx, xx, xx (kender ikke alle modellerne 🙂 )så er det en anden snak. Mht. til duplicate content så er det noget helt andet. hvis du har produkt-id=25 og ipod-nano.html til at være den præcis samme side, så har du duplicate content. Forekommer desværre i nogle shops og CMS systemer.

    Spørgsmål 4:
    Som du selv nævner, så er keywords ikke længere så vigtigt. Men hvis du bruger dem, skal de selvfølgelig være korrekt. Jeg bruger altid komma, og har endnu ikke læst en god nok påstand som viser andet. Tænker i at søgeord kan være mere end ét ord, derfor adskiller man med komma ved f.eks. “ipod nano” som værende ét søgeord og ikke “ipod og “nano”.

    Håber det hjalp, ellers prøv igen 😉


  12. Anders Larsen

    Hej igen,
    Tak for dine svar. Ja jeg må igang med den justering af allerede oprettede varer.

    Jeg har nogle varer til salg som praktisk talt samme specifikationer

    Eksempel:

    Specifikationer:
    2 stk. pakning
    Lynhurtig oplader
    3 dages standby med fuld batteri
    Licensfri – Uden faste og løbende udgifter
    VOX funktion – Hånd fri funktion
    Rækkevidde op til 4 km i åbent terræn.
    8 kanaler (446 i Europa) og op til 38 SUB kanaler giver dig mulighed for at kommunikere med mange personer eller grupper på engang.
    Batterisparerfunktion forlænger taletiden.
    Scan funktion
    Stænktæt velegnet til udendørs brug i alt slags vejr.
    Justerbar håndledsrem
    12 timers ur
    LCD diplay med baggrundslys

    Skal jeg sørge for at variere specifikationen så den ikke er identisk for de givne varer? (havde faktisk blot kopieret den)

    Du kan se det på

    http://hugabee.dk/walkie-talkie-87/

    Mvh. anders


  13. Martin Østergaard

    Jeg ville hvertfald ændre på teksten sådan den ikke er en tro kopi af det forrige produkt. Alternativet ville være at bede søgemaskinerne helt at holde op med at indeksere de produkter som har den samme tekst. Det kan du f.eks. gøre via en robots.txt fil. Problemet i det bliver blot at du så ikke har så mange produkter på søgemaskinerne, og det kræver også mere arbejde at sørge for at sætte nye produkter ind i robots.txt filen. Så ville nok holde mig til at ændre i teksten. Eventuelt at opstille produktet anderledes og så find på noget fyldetekst også.


  14. Ejvind

    Hej Martin, Tak for en fin artikle. Det er dejligt at kunne printe den ud og bruge som “huskeliste” når man gennemgår sit site.

    Der er efterhånden så mange ting der skal gøres for at vedligeholde ens placering i søgemaskinerne, at det er nødvendigt med denne slags oversigter.


  15. Kristoffer Thorborg

    Hej, tak for de mange tips. Jeg er helt nybegynder i faget og overvejer at købe mig til hjælp, da jeg synes at det hele virker meget uoverskueligt. Vores side er en standard shop, og jeg er i tvivl hvorvidt jeg kan tilføje søgeord osv. i kodningen til hver enkelt side, da jeg tror at alle produkterne vises ud fra index siden? Jeg har virkelig ikke forstand på det, så undskylder hvis mit spørgsmål virker dumt.


  16. Martin Østergaard

    Hej Kristoffer.

    Kan se du bruger oscommerce til din shop, oscommerce understøtter mulighed for at lave unikke titler, descriptions osv. så det er et spørgsmål om at finde det i jeres admin system, ellers kontakt firmaet som har lavet jeres webshop.

    Kan hvertfald lade sig gøre 🙂


  17. Ejvind

    Hej Kristoffer.

    Jg kan se at siden er forholdsvis ny. Jeg vil anbefale at du tager fat i en som kan hjælpe dig med at få bedre styr på siden og alt det bagved.

    Der kan (og skal) gøres rigtigt meget for at komme op i søgemaskinerne med din hjemmeside 😉

    Hvis du vil have en henvisning kender jeg en god SEO mand… Bare send en mail…


  18. Camilla Frederiksen

    Hej Martin
    Tak for din fine SEO guide ;o) har kigget den igennem flere gange og følger generelt med i hvad du har at sige om søgemaskineoptimering. Jeg har et stort problem…jeg har haft mit smykkefirma i mange år efterhånden og ligeledes min webshop. Jeg følger dagligt med i hvordan jeg ligger på f.eks. Google og laver forskellige tiltag for at blive placeret bedre. MEN jeg har lige holdt 8 dages ferie – shoppen var stadig åben – men der skete ikke noget nyt i de dage – og opdagede til min rædsel efter ferien, at jeg var gået fra at ligge øverst på side 3 til midt på side 8 – ved søgeordet smykker. Jeg ved simpelthen ikke hvad der er sket??? det kan da ikke være ferien – vel -kan ikke finde ud af om det kan skyldes ældre tiltag som jeg har lavet på shoppen…kan du hjælpe mig???

    De allerbedste sommerhilsner fra

    Camilla Frederiksen fra Ollie Bee


  19. Martin Østergaard

    Hej Camilla,

    Godt du kan bruge guiden 🙂

    Hvad er det for nogle “ældre tiltag” du har lavet ved din webshop?

    Google ændrer konstant på deres algoritme sådan at nogle ting får større værdi end hidtil, dette kan også have noget at gøre med din pludselig ændring i placerings resultaterne. Dog synes jeg at springet som du nævner er noget drastisk, og kunne nemt være noget andet der gør det.

    Efter at have lavet en “site:http://www.olliebee.dk” på google, kan jeg se at i mange af dine titler på undersiderne har keywords stuffing i selve title hvor du har 4-5 søgeord adskilt af komma. Du bør skrive en læselig tekst som title istedet for kun søgeord. De søgeord bør du så skrive ind i dit “keywords” tag istedet for den pågældende side. Dog max 4-5 stykker pr. side.
    F.eks. på din gavekort side er der søgeord for smykker i din title, men ordet “smykker” eksisterer faktisk ikke på selve siden i tekstform, kun i form af links til andre undersider. Title tag er titlen på din bog, og når den siger “smykker” så regner man med det også er hvad bogen handler om. I dit tilfælde handler den om gavekort, men det er jo ikke hvad der står på omslaget? Kan du se pointen?

    Dine sider indeholder heller ikke nogen headings (H1, H2, H3) Headings er overskrifter på selve indholdet på siden, og i dit tilfælde er der ingen. Teksten kommer bare i en stor køre. Du bør lave H1 tag på dine titler på undersiderne således du får det highlighted overfor søgemaskinerne. Husk at få det søgeord for den pågældende side med i headings.

    Håber det hjælper lidt på situationen 🙂


  20. Camilla Frederiksen

    Hej Martin

    Tusind tak for det hurtige svar ;o)

    Jeg er med på en del af det du skriver, jeg vil ændre title på mine undersider til at indeholde en læselig tekst, istedet for søgeord.

    Jeg har på hver underside en metatag beskrivelse og metatag søgeord, som er er sat op, så det skal jeg nok ikke røre ved.
    Jeg har dog også mulighed for at sætte disse op på de enkelte varer, men har ikke gjort dette endnu, da jeg er itvivl om betydningen?

    Mht. til Headingsoverskrifter er jeg meget i tvivl om hvor jeg sætter disse. Jeg kører på en Dandomainshop…?

    Vedr. de ældre tiltag, slog det mig lige pludselig at jeg har sat ekstra undergrupper op, som indeholder nogle af de varer, som også ligger andre steder. F.eks. finder man alle halskæder under halskæder, men nogle af disse vil også befinde sig under f.eks. bryllupssmykker, kærlighedssmykker osv.
    Når jeg læser din guide, så er jeg i tvivl om dette faktisk er en form for dublikation? og om det kan være det, der lige pludselig har haft så negativ virkning. Set fra mit synspunkt, prøver jeg jo blot at gøre det nemt og overskueligt for mine kunder ;o)

    Glæder mig til at høre fra dig igen…er lidt itvivl om jeg overskrider din gode vilje…så må du endelig sige til, og så må vi finde ud af det.

    Endnu engang de allerbedste sommerhilsner fra

    Camilla – fra Ollie Bee


  21. Martin Østergaard

    Hej igen,

    Dine metatag beskrivelser er ok, men du kunne godt bruge 4-5 søgeord pr. side i dine metatag søgeord (keywords).

    Medmindre du har et unikt produkt du gerne vil profilere for sig selv, og du mener at det også kunne være et godt søgeord, synes jeg klart du skal lave description, title og keywords dertil. Jeg ville dog ikke bruge tid på at gøre det ved samtlige produkter, men tage de 5-10 bedste produkter som du mener der kan være interesse for, og så optimere disse ligeledes. Sålænge produktet har sin egen underside, kan dette sagtens have god effekt.

    Jeg kender ikke det store til dandomain shops, men umiddelbart ser det ud til i din kildekode at shoppen selv genererer overskriften bare med “strong” tag. Ville være godt hvis dette kunne ændres til “H1” tag istedet for. Prøv at kig lidt rundt i din shop, eller tag fat på dandomain.

    Det du nævner med at produkterne findes på flere forskellige sider er 100% duplicate content. Så snart beskrivelsen, titel, pris osv. står i sin helhed flere steder, er det duplicate content. Hvis der derimod står et kort “resume” af produktet på side 1 som så linker til resten af produktet på side 2, jamen så er det ikke noget problem. Gør jeg f.eks. også på denne blog med et resume på forsiden som linker til den fulde artikel.
    Jeg ville fjerne disse undergrupper hurtigst muligt. Hvis det er muligt, kan du lave en relaterede produkter under dit produkt i form af links. Så linker du stadig til de andre produkter, men uden du bruger produktets beskrivelse, titel osv. Dette burde være muligt i en dandomain shop også.

    Nej du overskrider samt ikke min “gode vilje”. Det er jo spørgsmål og kommentarer der holder bloggen igang 🙂


  22. JimiH

    Tak for den fine guide. Så kan jeg sætte min bror i gang et sted, og jeg slipper for at bruge tid på det 🙂

    Nemt, hurtigt, informativt og dækker basics. Dejligt


  23. coolpriser

    Hej

    Meget fint info ..

    vi er nystartet firma ,, kunne være rart hvis du kunne hjælpe os på vej 😛


  24. Martin Østergaard

    Hej “Coolpriser”,

    Tak for det, jamen hvis I er helt nystartet er I sikkert heller ikke så satte i det, så det ser jeg som positivt. Med “satte i det” mener jeg, at I sikkert er nemmere at få til at lave ændringer på jeres nye webshop, end dem som har en allerede eksisterende webshop som “fungerer”. Jeg kan dog ikke hjælpe dig på grund af travlhed med andre projekter, men vil ønske dig held og lykke med webshoppen 🙂


  25. Claus Cramon Houmann

    Hej Martin

    Fantastisk indlæg – jeg har læst det mange gange allerede og føler, at jeg lige så stille forstår lidt af det, der skal til, for at blive vist i en søgning på fx google.

    Jeg har et spørgsmål til dig, som jeg håber du vil kommentere kort.

    Hvis jeg skal blive vist som den første på en google søgning ala “IT Support Luxembourg”, hvad skal jeg så gøre nu.


  26. Martin Østergaard

    Hej Claus,

    Tak for rosen, kan altid bruges 🙂

    Jeg vil foreslå dig at gøre som guiden beskriver (selvfølgelig) men ligge meget vægt på linkbuilding til dit website med dit søgeord/søgefrase. Hvis du har sørget for titler, beskrivelser, keywords osv. så er linkbuilding klart en god vej frem.

    Sørg dog for at dine tekster også indeholder dine søgeord for at kunne matche op med hvad du gerne vil findes på. Ikke andet for end at komme igang.

    Håber du kan bruge “svaret” på dit meget brede spørgsmål 🙂


  27. Claus Cramon Houmann

    Hej Martin

    Det kan jeg godt – mange tak.
    Jeg har forsøgt at bruge guiden på min egen site, men jeg vil IKKE påstå at jeg er færdig.

    Jeg er nået dertil, hvor det skal ligge lidt og så tages op igen om et par uger – og derfor ville jeg gerne have lidt inspiration til hvad jeg kunne lave imellemtiden.

    Og det fik jeg – mange tak.


  28. Claus Cramon Houmann

    Hej igen!

    Undskyld jeg forstyrrer igen, men din kompetencer er altså svær ikke at trække lidt på:

    Du skriver om “Søgeord i title”:
    “Sørg for at dine bedste søgeord findes i titles for hver enkelte side” – jeg går ikke ud fra at du mener, at ordene “IT Support Luxembourg” skal indgå i alle mine page-titles?

    næste spørgsmål: på fx http://www.domaintools.com kan man søge på et domænenavn, trykke på faneblad #2 og så se en “SEO score”. Hvor meget og hvad kan denne score bruges til?


  29. Martin Østergaard

    Jeg mener absolut ikke at dit søgeord “IT Support Luxembourg” skal være i alle dine titler, medmindre der er noget foran for den enkelte side.

    Tænk på en bog hvor alle kapitler har samme titel, giver ikke ret meget mening. Hvis det tilgengæld havde en titel som forklarede hvad kapitlet handlede om var det straks meget bedre 🙂

    Mht. SEO score giver jeg intet for det. Du ved ikke hvad scoren bygger på og den kan absolut ikke sammenlignes med din placering i f.eks. google.
    Kan se den tjekker ind- og udgående links hvilket er meget godt, men hvor mange “point” det så giver er jo ikke nemt at vide og desuden fuldstændig overflødigt.

    Vil hellere bruge tiden på at kigge domæner igennem med siteexplorer.yahoo.com for at give et overblik om domæneter noget værd eller ej


  30. Claus Cramon Houmann

    Du skriver “medmindre der er noget foran” – mit spørgsmål er så, hvis jeg skal på som nummer #1 på den søgning, skal det så stå flest muligt steder eller hvordan skal det gøres, rent teknisk?


  31. Martin Østergaard

    Jeg mener at dine søgeord skal stå foran dit firma f.eks. “søgemaskineoptimering – Bcool.dk”. Hvis dit søgeord det du skrev så ville jeg lave 1 side med det som kun er optimeret på netop det søgeord og intet andet. Dog ville jeg lede efter andre søgeord også, da jeg tvivler på at netop kun det ene søgeord er vigtigt for dig 🙂


  32. Vinduespudser

    Dejlig hurtig gennemgang af SEO. Let forståelig og lige til at gå i gang med.
    Smider et link til den i min blog når jeg kommer til emnet.


  33. RenTak

    Mange gode pointer. Tak for artiklen på trods af at den er af ældre dato.


  34. Thomas

    Hej Martin!

    Jeg har nu en hjemmeside, der har google rank 4 med mit primære søgeord, hvis jeg begynder at satse meget på et nyt keyword, ødelægger jeg så denne ranking? Og hvordan ville man kunne undgå det, hvis man gerne vil ligge højt i ranking med flere keywords?

    Super gode råd!

    mvh
    Thomas


  35. Martin Østergaard

    Hej Thomas,

    Hvis jeg var dig ville jeg oprette en underside på dit website hvor du satser hårdt på dit nye søgeord. På denne måde ødelægger du ikke noget arbejde du allerede har lavet, samt kan du ranke på flere søgeord.

    Din forside (www.domæne.dk/index.html) skal ranke på dit vigtigste søgeord, herefter kan du oprette lige så mange undersider som du har lyst til som derefter kan ranke på yderligere søgeord. F.eks. http://www.domæne.dk/billig-toyota.html vil ranke på “billig toyota” hvor at http://www.domæne.dk/billig-mazda.html skal ranke godt på “billig mazda”.

    Samme metode der er brugt her på websitet som ranker på forskellige søgeord men kun ét søgeord pr. underside.


  36. johnny

    Tror det er den her http://www.lux-case.dk prøv eller find en anden 🙂


  37. Niels

    Hej Martin.

    Kan jeg forbedre denne side : http://www.nyoplader.dk [url=”http://nyoplader.dk/ seo messigt?

    Mvh
    Niels


  38. Martin Østergaard

    Hej Niels,

    Det kan du sikkert nok, prøv at læs artiklerne her på sitet, der er sikkert noget som kan hjælpe dig 🙂


  39. Alexander

    Hey Martin

    Læste lige dit indlæg igennem, da jeg godt kunne tænke mig at komme igang med at lave noget SEO på min side. Jeg håber ikke, at alt for meget af din SEO guide er outdated, men hvis der er nogle bestemte ting, som du ved ikke hitter mere, vil du så ikke skrive det? Eller guiden bliver måske opdateret løbende?

    Under alle omstændigheder. Tusind tak for guiden. Den var MEGET brugbar!


  40. Martin Østergaard

    Hej Alexander,

    Vil mene at nogle af artiklens punkter et lidt outdated, men absolut ikke fordi de ikke skal overvejes stadig!

    Guiden er ikke opdateret siden oprettelse.


  41. SEO nøglen til succes | Tjen Penge På Nettet. Tjen Penge Hurtigt!

    […] du overhovedet ikke har forstand på SEO, så vil jeg anbefale dig at læse Bcool.dk’s guide om SEO. Den er utrolig let at forstå og du får hurtigt et overblik over hvad SEO egentlig går ud på. […]


  42. Anders Hansen

    Hej Martin.
    Utrolig fin guide, og jeg linker da også til dit indhold på min hjemmeside. Se Tjen-nemme-penge.dk/seo-noglen-til-succes. Dejligt at der findes en god gratis beskrivelse, så man ikke selv skal til at skrive om seo. Godt arbejde!


  43. Jonas

    Hold da op, for et fedt indlæg! Det har hjulpet mig meget at læse din SEO artikel. TAK 🙂


  44. Anders

    Gammel artikel eller ej, så er den stadig dejligt overskuelig og relevant.
    Og så blev jeg lige mindet om /STRONG tagget.


  45. Morten

    Hej Martin
    Nu skriver du jo godt nok i december sidste år, at nogle af punkterne er lidt outdatede, men bloggen er da i hvert falde noget værd for mig at læse. Især mange af de opfølgende spørgsmål/svar har givet mig en del at tænke over + Selvfølgelig nogle af de links, der ligger i kommentarerne fra andre SEO folk


  46. Sebastian Gullak

    Hej Martin

    Jeg synes det er et rigtig godt indlæg, og især taget i betragtning at det er ved at være nogle år gammelt nu.

    De fleste af punkterne holder jo stadig, der er kun nogle få ting som har mistet vigtigheden. Her tænker jeg bl.a. på keywords, som jo ikke har den store betydning længere.

    Overvej at opdater guiden med de nyeste Google opdateringer, også vil du stadig have en rigtig god SEO begynder-guide!


  47. Thomas

    Det er sjovt, som SEO har ændret sig. I dag ville jeg i hvert fald ikke decideret fremhæve relevante søgeord med fed.


Kommentar

Nyeste indlæg

Seneste kommentarer


Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function split() in /var/www/bcool.dk/public_html/wp-content/plugins/recentCommentsWidget.php:138 Stack trace: #0 /var/www/bcool.dk/public_html/wp-content/themes/bcool/sidebar.php(42): fp_get_recent_comments(5, 10, 10, 0) #1 /var/www/bcool.dk/public_html/wp-includes/template.php(572): require_once('/var/www/bcool....') #2 /var/www/bcool.dk/public_html/wp-includes/template.php(531): load_template('/var/www/bcool....', true) #3 /var/www/bcool.dk/public_html/wp-includes/general-template.php(122): locate_template(Array, true) #4 /var/www/bcool.dk/public_html/wp-content/themes/bcool/single.php(36): get_sidebar() #5 /var/www/bcool.dk/public_html/wp-includes/template-loader.php(75): include('/var/www/bcool....') #6 /var/www/bcool.dk/public_html/wp-blog-header.php(19): require_once('/var/www/bcool....') #7 /var/www/bcool.dk/public_html/index.php(17): require('/var/www/bcool....') #8 {main} thrown in /var/www/bcool.dk/public_html/wp-content/plugins/recentCommentsWidget.php on line 138