Multimediedesigner

26. juni, 2007 af Martin Østergaard

Jeg har på det sidste fået flere emails fra folk der overvejer om de skal læse til multimediedesigner, om hvad jeg synes om uddannelsen, og vil da gerne give min mening til kende herom. 🙂

Jeg blev selv uddannet multimediedesigner i sommeren 2005 fra Nordjyllands Erhvervsakademi i Aalborg, og har sådan set været godt tilfreds med selve uddannelsen, jeg ved dog bare at flere af mine daværende medstuderende ikke havde det lige så nemt med uddannelsen…

Selve multimediedesigner uddannelsen er efter min mening en projektleder uddannelse. Du skal lære en pokkers mange ting omkring web, film, design, programmering, flash, konkurrentanalyse osv. men du lærer kun “lidt” af det hele. Du får dog et speciale på 2 måneder til at fordybe dig i et område, eller komme i praktik et sted, men dette hjælper dog ikke så meget på, at man ikke lærer ret meget om de enkelte punkter. Faktisk overhovedet ikke nok til man kan udvikle det anstændigt her i.

Jeg kom ind på uddannelsen omkring 9 måneder inden jeg skulle starte, og købte også der et domæne og begyndte at udvikle forskellige webdesigns dertil, samt programmere det i html. Jeg har altid været interesseret i computer og IT, og har derfor ikke haft de store problemer med at lære de forskellige ting hurtigt, og deraf fået stor erfaring i det. Det er også derfor jeg kom igennem uddannelsen nemmere end andre af mine medstuderende, da de ikke var så edbkyndige, og startede mere eller mindre på bar bund. Disse havde større problemer i uddannelsen, da deres projekter hvor de f.eks. skulle programmere en funktionsdygtig webshop (meget overfladisk webshop, men stadig en webshop) fordi de ikke vidste noget omkring html i forvejen. Det er her jeg synes det er lidt synd, at uddannelsen “skøjtede” lidt hen over det hele, da der var så meget man skulle nå på så kort tid (uddannelsen varer kun 2 år), at der var mange der ikke lærte nok til at kunne begå sig i et job herefter.

Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, og komme med min egen personlige mening herom. At man skal være rimelig indenfor programmering, Photoshop osv. allerede inden man starter, tror jeg ikke ret mange tænker over. De regner lidt med man lærer det i løbet af uddannelsen, hvilket man ikke gør efter min mening. Man skal faktisk kunne gøre det allerede inden man starter.

Det er også derfor at dem som regner med de skal lære at designe, programmere websites osv. på uddannelsen, godt kan få sig et chok, da det ikke er det som er fokus på i uddannelsen – men mere projektleder, at kunne bevare overblikket over et forløb, hvor man ved lidt om det hele, men har fagfolk til at udføre selve arbejdet (programmør, grafiker, fotograf osv.).

Hvis man godt kan lide at designe websites, vil jeg anbefale man tager en uddannelse indenfor grafisk design i stedet for, for her kommer du meget mere i dybden, da der kun er ét overordnet område, og ikke 10 som der er ved multimediedesigner uddannelsen.

Hvis man har lysten til at blive multimediedesigner, så har jeg nogle tips til hvad man skal overveje kraftigt at kunne inden man starter på uddannelsen:

  • Lær at bruge Photoshop så du bliver kyndig i brugen af programmet
  • Lær de basiske ting indenfor programmering i HTML. Du skal kunne lave en side i HTML som virker
  • Prøv at bruge Flash, igen for at blive en smule fortrolig med programmet
  • Være fortrolig med opbygning af rapporter heraf forskellige analyseformer
  • Forbered dig på meget hjemmearbejde i form at læring indenfor de forskellige programmer
  • Overvej at du højst sandsynligt ender som projektleder, og ikke grafiker, programmør på fuldtid

Igen vil jeg lige nævne at dette er min erfaring og mening omkring uddannelsen jeg gik igennem på NOEA, og ikke hvad andre måske oplever. 🙂

Skrevet i Dit og Dat | Kommentar 39 kommentarer »

Kommentarer:
  1. Mathias H Normark

    Nu har jeg designet hjemmesider i 3 år og brugt uhyr meget tid i photoshop, samt min bror er .net programør, så jeg har lært en smule .net, dog kan jeg se at de fleste skoler koder PHP. Men det er vel også begrænset hvor meget programering?…eller der er vel meget i flash?
    Jeg bruger faktisk al min fritid på html, css, og photoshop, faktisk driver jeg et lille firma sammen med en kammerat gano.dk .Grunden til dette er at lære endnu mere, så jeg kan blive en god multimediedesigner og få et godt job, hvilket jeg kan forstå på nogle, er svært inden for denne branche.
    Så jeg er forhåbentlig rustet til uddannelsen, men jeg kunne godt tænke mig et par gode råd. Nu er jeg selv PC bruger og bruger visual web developer ekspress codename “ORCAS” til at lave hjemmesider i. Men jeg kan se på mange af uddannelserne at de bruger dreamweaver.
    Nu kan jeg næsten regne ud at i bruger visual studio og windows hos Refocus. Men bruger reklamebureauer ikke oftest MAC.

    Hvad er dit råd?
    Skal jeg købe en mac?…eller skal jeg bare forsætte med PC og windows, man kan selvfølgelig også købe en mac med windows operativsystem til.

    Hvad med stuidejob hos et bureau el.anden medie virksomhed?
    Jeg er godt klar over at det er en kæmpe fordel for hvis man får dette!…hehe, men ved du noget, om det overhovedet er noget man gør i, fra bureauernes side?….


  2. Martin Østergaard

    Hej Mathias,

    Vi kodede udelukket HTML og asp.NET til dynamisk data. Ved ikke om de andre skoler bruger andet, men det var hvertfald hvad vi skulle lære.

    Lyder fint du allerede er igang, og kan også se på Jeres firmas website, at I har fat i noget af det rigtige. Så bare fortsæt med det så skal du nok nemt komme igennem den uddannelse 🙂

    Mht. til PC vs. MAC er det jo den evige krig. Jeg sværger ikke til det ene frem for det andet, men er “opvokset” med PC, så det er klart mit foretrukne arbedsredskab. Dertil skal siges at en Mac er langt bedre til at håndtere grafik for mindre ressourcer kontra en PC. Men ellers er det vist et skidt.

    Mit største problem da jeg blev færdig, var at man skulle forklare hvad man rent faktisk kunne da multimediedesigner uddannelsen var så ny som den var. Ikke som at være tømrer, det ved alle hvad han kan. Så ikke nok med at man skulle slås med at finde arbejde bagefter når man ikke havde så meget erfaring, men man skulle også starte samtlige jobsamtaler med at forklare hvad det nu lige var man kunne 🙂 Ved ikke hvordan det er nu, men tror det er noget bedre. Vi var også kun hold nr. 3 vist der var blevet uddannet på skolen, så begrænset hvor mange multimediedesigner der var kommet ud i “den store verden”.

    Under dit speciale forløb (4. semester) kan du komme i praktik i 2 måneder mener jeg. Det vil jeg da anbefale dig, hvis du ellers har mod på det. Så kan det ske de opdager potentialet i dig, og tilbyder dig en plads efter endt uddannelse. Flere af dem jeg var på skole med, fik job den vej.


  3. Mathias H Normark

    mange tak for nogle brugbare svar 🙂 ..de koder hvert fald php på http://www.mmd-cph.dk/ , men jeg mener også at have set en skole i århus som er Microsoft IT academy
    http://www.aabc.dk/sw243.asp

    Mht. til de 2 mdr. skole praktik, vil jeg meget gerne det,.hehe, men jeg har faktisk overvejet, hvis jeg ellers er god nok om et års tid, at søge ind hos et reklamebureau el. anden medie virksomhed, men der er nok ikke mange som tager folk ind, når de er igang med uddannelsen?…

    MAC Vs. PC
    Det svar har jeg efterhånden hørt et par gange..hehe, så jeg tror bare jeg beholder min DELL.. 😀 indtil jeg bliver overbevidst om at jeg skal have en MAC.


  4. Martin Østergaard

    Okay, jamen der er sikkert forskel på skolerne så mht. kodesprog. Du kan da altid prøve at søge ind, værste der kan ske er vel et afslag 😉


  5. Mathias H Normark

    hehe, ja det har du selvfølelig ret i..
    Men du skal have tak for dine råd… 🙂


  6. Martin Østergaard

    Velbekomme da 🙂


  7. Brian Frænde - InMoto Reklamebureau

    Hej Martin.

    Ja jeg kan kun bekræfte de udsagn du kommer med..
    Har ikke selv valgt Multimediedesigner uddannelsen, men Handelsskolens HHX istedet.
    Det er ikke den designmæssige, men den markedsførende og analytiske del der er mere vægt på der, og det passer faktisk mig rigtig fint 🙂 .
    – Og så er der jo innovation, det er sådan lidt det hele.

    3 af mine bekendte er dog søgt ind på en skole som Multimediedesignere, heraf er 2 af disse stoppet igen, allerede efter ½år.

    Med samme begrundelser som du fremhæver. De regnede simpelthen med at skolen skulle gøre dem til super designere, men istedet, sejlede de rundt imellem en masse ting der, ja rent ud sagt, ikke interesserede dem en skid.

    Personligt tror jeg det er en god idé – som du også siger – at man ligesom har sig ‘et speciale’ inden man starter. Hvis man fx. er en super haj til Photoshop, eller HTML for den sags skyld, kan man få en masse ud af også at vide noget om de andre sider af branchen.


  8. Martin Østergaard

    Hej Brian,

    Igen kan jeg kun sige, jeg er enig i det du skriver, om at være enig med mig hehe 😉
    Multimediedesigner uddannelsen er for projektledere, og du kommer kun til at skøjte henover alle programmerne og kodningen. Hvis jeg kun havde lært Photoshop da jeg var på skole, så ville jeg kunne mindre end jeg kunne INDEN jeg startede på skolen, så lidt var det. Tror noget i stil med 2 dage i hele forløbet var Photoshop… giver jo ingenting, og det var der mange der fik problemer med senere af dem jeg gik i klasse med. De lærte simpelthen ikke nok. Så hvis du vil arbejde med design, så tag en design uddannelse, hvis du vil programmere så blive programmør. For “designer” delen i multimediedesigner uddannelsen, kunne lige så godt være fjernet. Multimedieleder ville være et bedre navn til den uddannelse.

    Mht. til speciale valgte jeg søgemaskineoptimering (taadaaa…) og er også grunden til jeg fik arbejde bagefter, da der ikke var mange der kunne det på det tidspunkt. Så vil sige at speciale forløbet på 4 semester, er de absolut 2 vigtigste måneder i den uddannelse. Hvad du vælger her, kan være det som bestemmer 90% af hvor nemt du får job bagefter. Så brug det på noget klogt.


  9. Mathias H Normark

    Jeg går iøvrigt også på Handelskolen Hhx, på marketings linjen, hvilket jeg er utrolig glad, for da jeg som Brian også for meget teori samt analyse med, som forhåbentlig kan gøre en forskel i de fremtidige erhvervsliv….men det ville da godt nok være fedt hvis der var en innovations linje..


    Brian, skal du ikke have en grafisk uddannelse bagefter, eller på uni og læse marketing el. branding?..Jeg har lidt rodet med tanken om engang at læse branding og/el. marketing, men ved sgu ikke helt om jeg har lysten til at læse så lang tid.


  10. Brian Frænde - InMoto Reklamebureau

    Mathias –
    Hvordan min fremtid ser ud pt… aaaner det ikke..
    Det eneste der er sikker er, at jeg efter HHX skal have mig et år eller to hvor jeg tjener penge..

    Derefter har jeg overvejet meget..
    – Designskolen i Kolding (desværre lukket), men så i KBH da!.
    – At tage mig en HA.kom , den lyder meget spændende.
    – Studere marketing eller branding (Er liidt med i HA.kom..

    Der er flere, kan ikke lige komme på dem.. Men har haft massere af tanker..


  11. mmd-forum.dk - Er MultiMediaUddannelsen noget for mig?

    […] Læs hele artiklen, med tilhørende kommentarer på http://www.bcool.dk […]


  12. Dennis Aaen

    Hej Martin.

    Jeg er selv i gang med multimediedesigner udannelsen på 4. semester på Århus Erhvervsakademi. Jeg har været rigtig glad for uddannelsen.

    Jeg kan dog helt klart nikke genkendende til det, som du skriver om i dit indlæg om opbygningen af uddannelsen.
    Jeg føler også at der er visse ting man kun lige kommer til at røre ved på overfladen, dette skyldes naturligvis, som du selv siger at uddannelsen, gerne vil have at man kommer til at lære mange forskellige ting, på de 2 år som uddannelsen tager. Samtidig er området også rigtigt stort, så man ville ikke kunne nå det hele på den relative korte tid. 🙂

    En af de ting jeg har snakket meget med mine medstuderende omkring er at vi mangler en spidskompetence når man kommer ud og er færdiguddannet, hvorefter man skal ud og søge job.

    Det du siger at man helst skal kende til Photoshop, programmering inden man starter, vil jeg selvfølgelig give dig ret i så har du en fordel, men hos os har der også været workshops undervejs i studiet, hvilket jeg synes har givet en del.

    Jeg har først for nylig selv fået mit eget domæne, herefter kan jeg ikke forstå hvordan jeg har, kunne leve uden, og læse til multimediedesigner. Jeg kan kun være enig med dig i at det er en god ide og have et domæne til at afprøve forskellige ting, eller bare som en legeplads.

    Jeg glæder mig til at følge din blog i fremtiden.


  13. Kim Andersen

    Ja god artikel Martin. Er selv igang med 4. semester som multimediedesigner, og kan give dig fuldstændig ret i de ting du snakker om.
    Da jeg startede på uddannelsen, havde jeg rørt ved Photoshop og lidt Flash, samt at skrive lange raporter, så lidt rustet var jeg da. Men mht. domæne, har jeg først fået taget mig sammen til at få købt et her for en måneds tid siden.

    Nu har jeg så fået bygget et lille site op, og en dertilhørende blog, for også at teste dette medie, som jo er så meget oppe i tiden.

    Men god blog du har her, kan også godt lide din artikel om SEO, da jeg selv er begyndt at interessere mig for dette emne 🙂


  14. Martin Østergaard

    Hej Dennis, velkommen til 🙂

    Ja et domæne til at lege på/med er et MUST hvis man læser til MMD. Den bedste måde at lære noget på, og blive god til det, er ved at prøve. Og hvis man kan “lege” med det sådan man bliver god, så er det jo bare dobbelt så godt 😀

    Fedt website forresten 😉


  15. Dennis Aaen

    Hej Martin

    Jeg har selv skrevet en artikel om multimediedesigner uddannelsen. Jeg har taget det sidste nye med i forhold til at Prosa ikke mere ønsker at optage multimediedesignere i deres fagforening, da de ikke mener at uddannelsen er IT rettet nok.

    Artiklen kan læses her

    http://www.yourtouch.dk/blog/multimediedesigner/multimediedesigner-uddannelsen.htm


  16. Camilla

    Jeg har nu læst en hel masse om uddannelsen som multimediedesigner, og een ting jeg har studset lidt over er, at det ser ud til lønnen er omkring 36.000 for ens arbejde, allerede efter de kun 2 års uddannelse. Er der nogen der kan bekræfte dette? Og jobmulighederne, er de små indenfor dette felt? Kan man få et fast fuldtidsjob og tjene denne slags penge med så lidt som 2 års studie?
    På forhånd tak,
    Camilla


  17. Martin Østergaard

    Hej Camilla,

    Hvor har du den løn fra og er det gennemsnit for hele landet, eller taget fra Jylland, Sjælland?

    Personligt har jeg aldrig ramt 36.000 kr. endnu, synes det lyder temmeligt højt som startløn for en 2 årig uddannelse. Vil sige at lønnen nok ligger nærmere 25.000 – 30.000 for hele landet (højest på Sjælland sandsynligvis)


  18. Camilla

    Det står på forskellige hjemmesider om uddannelsen, der står at den varierer meget, men at den er højst i KBH, og at lønnen normalt ligger på 36. Jeg kan bare ikke helt forstå hvis man tjener mere som multimediedesigner end som grafisk designer?
    Har du haft nemt ved at få job?


  19. Martin Østergaard

    Jeg ved ikke hvor de har de statistikker fra, men synes umiddelbart lønnen lyder MEGET højt ift. hvad jeg kender til rigtigt.

    Fik job efter ca. 4 mdr. efter endt uddannelse, men var igennem netværk og ikke alm. traditionel jobsøgning. Tror det er svært pt. at få job som det, medmindre man laver noget specielt på selve uddannelsen som åbner dørene for dig. Du har heldigvis både eksamensprojektet + dit speciale, så er det med at lave omkring noget man kunne se sig selv arbejde med bagefter, og der velbemærket er brug for i erhvervslivet også 🙂


  20. Raus

    MultimediedesignerUddannelsen er egentligt ret underlig (Jeg er selv nyuddannet) – i realiteten synes jeg ikke, at man kan bruge den til så meget, som uddannelse i sig selv – Man kan jo sagtens bestå uden at kunne så meget multimedie-agtigt – men der hvor jeg synes den bliver interessant, er når man specialisere sig… Der er jo nok ikke så mange, der er mester på alle områderne (PHP, html/css, Photoshop, Illustrator, Flash/Actionscript, konceptudvikling, markedsføring, kommunikation), og heldigvis er uddannelsen heller ikke tilrettelagt sådan – men det handler om at specialisere sig, og det er næsten fra starten af. – Uddannelsen åbner da også for at man kan “finde ud af”, hvad man vil specialisere sig i.
    – Jeg tror ikke jeg ville have fået så meget ud af uddannelsen, hvis jeg ikke også selv havde opsøgt mere viden, end uddannelsen gav (synes jeg).

    MHT job – så handler det jo også meget om det man kan. Er det kodning eller det grafiske (det er tit det, der deler multimediedesignere (tror jeg!?). Jeg tror de grafiskorientede som somregel er i overtal, har sværere ved at finde job, end de der er gode kodere.


  21. Tanya

    Hej…
    jeg overvejer at starte paa multimediedesigner uddannelsen naeste aar 2009.. jeg er dog helt paa bar bund mht. Computerprogrammer som photoshop osv som i omtaler.
    Noget andet der bekymrer mig er… foeler i ikke at i har de rette kompetencer til at faa et job bagefter?
    grunden til jeg gerne vil er pga. det kreative og at man netop arbejde med computer.. hjaelp?


  22. Martin Østergaard

    Hej Tanya,

    Som der også bliver diskuteret her så er multimediedesigner uddannelsen mere end en projektuddannelse hvorimod at hvis du gerne vil være mere kreativ vil designteknolog uddannelsen nok være bedre for dig. Her vil du være mere foran computeren og bruge de forskellige programmer.


  23. Tanya

    Hej igen… og tusind tak for dit svar…
    Designteknolog lyder bare saa…. FANCY 🙂 og jeg ved ikke om jeg er over super kreativ.. jeg kan bare godt li at vaere det.. men det er vel noget man laerer? foeler du ikke at du kan bruge din multimedie uddannelse?
    – tanya


  24. Martin Østergaard

    Jo det kan jeg sagtens, men som sagt kommer an på hvad man ønsker. Hvis du gerne vil sidde med photoshop og lave grafik osv. så vil jeg mene at f.eks. designteknolog uddannelsen ville være et bedre valg. Men igen, lidt op til én selv at finde ud af hvad man helst vil bruge tiden på.


  25. Tanya Solberg

    Okay… jeg vil lige laegge hjernen lidt i bloed saa.. der er jo noget til til endnu… Noget andet er… nu ved jeg ikke hvilken form for uddannelse du har ellers… alstaa gymnasiel.. eller? der staar at jeg skal have matematik paa C-niveau for at blive optaget… men jeg er sproglig student og har kun haft naturfag… ved du eventuelt om det gaelder som Mat C-niveau, synes jeg har kigget og soegt paa alt men kan simpelthen ikke finde svaret?


  26. Martin Østergaard

    Har en HTX i baghånden, så det var ikke noget problem at komme ind. Du må prøve at ringe derind og høre hvor du står henne. Ved ikke om du kan bruge dit naturfag dertil, eller om du skal have et aftenfag for at komme ind.


  27. Kira Lassen

    Hej Martin Østergaard.
    – Jeg er en pige på 16 år, som i den her uge (uge 6) har OSO uge, altså selvvalgt opgave, og mit emne er: “IT – Multimediedesigner” så jeg ville hører om jeg kunne få din mail og stille dig en par spørgsmål inde for “IT – multimediedesigner” ?


  28. Martin Østergaard

    Hej Kira,

    Jo du kan skrive dine spørgsmål ind på http://www.bcool.dk/kontaktinformation sammen med din email adresse, så skal jeg nok kigge på det ved lejlighed 🙂


  29. Simone

    Hej

    jeg startede på multimediedesigneruddannelsen her d. 29. august. Vi har allerede været i gang med photoshop og lavet vores første hjemmeside, men jeg kan godt nikke genkendende til det du siger. Man skøjter lidt over tingene – ja, men jeg interesserer mig for det og har nemt ved det alligevel. Men alligevel de manglende jobmuligheder skræmmer mig lidt ved sørme ikke hvad jeg skal gøre. Min første tanke var at tage PBA i web-development på KEA (som er uddannelsesstedet) ligger i KBH. og så dygtiggøre mig på den måde. Altså bagefter. Men så læste jeg i en anden artikel på nettet at det var lige meget om man læste videre. Det der var vigtigst var erhvervserfaring og man skal specialisere sig. Altså så skal jeg vel prøve at finde mig et relevant studiejob imens jeg tager uddannelsen? Jeg har tænkt mig at sidde for mig selv i det mindste med mit eget domæne (har ikke noget endnu) og bygge en kunsthjemmeside op. For jeg maler i min fritid og har tænkt at udstille noget der. Det er vel også godt at kunne vise frem til en jobsamtale ikke? Hvis hjemmesiden er god nok. Ja jeg ved sørme ikke. Og så har jeg også tænkt mig at læse alle de bøger jeg har købt til studiet igennem (ved godt jeg ikke vil huske det hele bagefter, men man kan vel prøve) for at huske kodesprog. Ja hvad skal jeg ellers gøre?


  30. Martin Østergaard

    Hej Simone,

    Et studiejob ville nok være en god ide for at kunne skrive noget på dit CV efter endt uddannelse. Største problem som du selv skriver er at man skal have erfaring for at kunne få et job hvilket ikke er nemt som nyuddannet.

    Mht. din egen hjemmeside, skal du sørge for at den virkelig er præsentabelt hvis du vil bruge den som case. Her tror jeg du skal passe lidt på at din hjemmeside faktisk også hjælper dig istedet for at modarbejde dig og umiddelbart vil jeg ikke benytte mit eget website reference. Grunden hertil for mig, er at jeg ser det svært at opbygge et website til mig selv som en case ud fra hvad en kunde måtte ønske sig. Du skal tænke på at de fleste websites du kommer til at have med at gøre, hvis du vælger den vej, vil blive inden for handel af en art. Webshops med salg af produkter, websites med salg af ydelser osv. og ikke en blog, personligt website, portfolio etc.

    Så hellere find en given case du kan benytte dig af, f.eks. find et firma som ønsker nyt website og lav det så gratis eller for billige penge, da du skal bruge referencen og ikke “lønnen” derfor. Her har du bedre chancer for at finde noget interessant hvor du så kan bygge din erfaring ind på en reel opgave.

    Held og lykke med uddannelsen 🙂


  31. Simone Jensen

    Hej Martin

    ja du har ret. Jeg vil prøve igennem min studieperiode at finde mig et studiejob. Jeg får noget ekstra oveni i min SU så det betyder at jeg ikke kan tjene nær så meget. højst 30000 kr. om året. Så det må godt være noget frivilligt arbejde. Jeg håber jeg får nogle gode kontakter.
    Ja det kan også godt være det bliver for personligt med min egen hjemmeside. Men okay jeg vil bruge hjemmesiden til at eksperimentere med design og kodning. Det må vist være okay.
    Jeg synes også det var interessant det du skrev mht. speciale. Om at det betød 90 % for ens videre karriere. Dit var søgemaskineoptimering. Men ja det handler vel om at finde et godt emne som kan være godt for ens uddannelse. Det må jeg også finde ud af til den tid. Jeg håber mit kan være et eller andet med kunst. Men igen det er der vel så mange der laver. Min vej jeg godt vil gå er sådan mere ala design og kodning – så jeg vil prøve at specialisere mig i det. Mit spørgsmål er så: skal jeg så tage PBA i webdevelopment (professionsbachelor) efter skolen for at dygtiggøre mig eller er det spild af tid og skal jeg hellere koncentrere mig om at få noget erhvervserfaring? For det har jeg spekuleret på måske kunne hjælpe mig videre hvis jeg nu ikke når at få noget erhvervserfaring.
    Jeg kan måske i første omgang prøve at lave en hjemmeside for et andet menneske og så have det i bagagen. Måske bare fokusere på at lave et eller andet arbejde.

    hilsen Simone


  32. Martin Østergaard

    Mht. om du skal tage en PBA eller ej har jeg ikke nogen ide om. Men hvis du vil ud og have et arbejde (og gerne hurtigt) så det klart du skal få dig noget erhvervserfaring, for ellers er der ingen der vil have dig. Og med den tanke, vil jeg nok ikke tage en PBA medmindre du gerne vil læse længere, hvilket jo i sig selv er “et arbejde” 🙂


  33. Simone Jensen

    Okay fedt nok. Ja det er vel bedst med noget erhvervserfaring.


  34. Kevin

    HTML, PHP og CSS = Check! Kendskab til mange af funktionerne i: After Effects, Photoshop, DreamWeaver, Premiere Pro og Encore = Check 😀 Overvejer selv at blive multimediedesigner når jeg er færdig med min web integrator uddannelse 🙂 Mit spørgsmål er blot om det kræver en praktikplads at kunne starte på uddannelsen :)?


  35. Martin Østergaard

    Hej Kevin,

    Nej du skal ikke bruge praktikplads på MMD uddannelsen, så det bare med at komme igang 🙂


  36. Simone Jensen

    Hej jeg har tidligere sendt en besked herinde. Men jeg er stadig på uddannelsen og jeg har gjort god brug af den erfaring du har haft med uddannelsen på den måde at jeg i fritiden går i dybden med tingene da det ikke altid sker på skolen. Altså alle områder sådan lidt. Men jeg er måske gået mere i dybden med kodningen og design og rapportskrivning så jeg er derfor kommet i en gruppe hvor jeg er blevet sat til at stå for kodningen i projektet og det lærer jeg endnu mere af.
    Det var egentlig meget godt det du skrev mht. praktik og evt. job efter det. Jeg har allerede kigget på jobannoncer selvom jeg er på slutningen af 2. semester og det ser måske lidt svagt ud hvis jeg da kigger de rigtige steder. Men når man er i praktik ja det er vel den eneste chance man har for at komme i kontakt med en virksomhed og få erfaring hvor man kommer indenfor. Men du siger der er mange der får jobs efter endt praktik? Det kunne være alle tiders hvis det gik den vej. Jeg ville dog stadig tage tilbage og fuldføre uddannelsen da jeg også glæder mig til at lave mit eget projekt og en god rapport og forsvare det. Jeg indrømmer dog jeg har haft en lille smule dårlig start på uddannelsen men det er mere social karakter. Jeg har haft dårlig erfaring med gruppe her i slutningen af 1. semester og starten af 2. semester og det har plaget mig rigtigt meget, men nu er jeg endelig kommet ind i en god gruppe hvor jeg også føler at det er godt nok det jeg gør.


  37. Simone Jensen

    Så i hvert fald det med grupperne er meget vigtigt i uddannelsen – at man kommer ind i en god gruppe og så må alt det andet komme bagefter…


  38. Diana

    SUPER fedt du har lavet det her indlæg!
    Jeg har selv søgt ind på uddannelsen, og mangler kun et matematik kursus, og så er jeg sikret en plads. Nu er det ved at være tæt på studiestart, så er begyndt at være nervøs, og skræmte mig selv mere og mere, fordi det er helt nyt, og jeg var bange for, om det overhovedet var noget for mig. Efter jeg har læst dit indlæg, er jeg blevet meget mere afslappet, for det lyder som noget der passer lige til mig!
    Nu har jeg ikke ekstrem erfaring indenfor html og photoshop, men jeg har rodet med det, lige siden jeg fik en computer, hvor jeg selv lavede hjemmesider, og var inde og “læse html koderne” for at forstå dem, og prøvede at sætte billeder/videoer ind via koder istedet for at trykke på “kameraet-logoet” så LIDT erfaring har jeg da 🙂 Også med Photoshop, mest fordi der er alligevel mange muligheder og sjove ting man kan i det.
    Nu vil jeg gerne tage uddannelsen fordi jeg senere vil tage en professions-bachelor i grafisk/visuel kommunikation og ende som eventuel Art Director. Ikke fordi det betyder noget for dig, men ja… Ville i hvert fald bare lige sige TAK for indlægget, det er skønt at læse noget personligt om det 🙂
    Mvh. Diana.


  39. Peter Christensen

    Cool lige at læse din blog, selvom den er lidt gammel og der sikkert er sket nye ting under multimediedesigner uddannelsen.
    Men gir dig ret, er ikke selv uddannet mulitmedie designer, men den lyder meget som den webintegrator uddannelse som jeg har, hvor man lærer lidt af det hele, dog er multimedie nok en stærkere uddannelse.
    Men ja gik selv i knap 2 år, på min uddannelse og man lærer for meget på for kort tid, til at man kan fordybe sig i det, man skal ihvertfald bruge sin fritid eller få et studiejob indenfor området for at have en chance for job bagefter.
    Har gået ledig længe her, så overvejer at tage Multimedie designeren bare for at komme ind på profesionsbarcheloren i webudvikling bagefter som tager halvandet år, det er den eneste grund, plus at jeg selvfølgelig kender php, html/css, photoshop i forvejen og har siddet med det i 5 år snart.
    Men ja der er rigtig mange der er ledige indenfor multimedie designeren, så ved ikke om du kender nogle der så har taget BA i webudvikling bagefter?
    Men det er nok mere Datamatikeren jeg hæler til, da det er mere programmering i den.
    Tak for bloggen 🙂


Kommentar