I forbindelse med vores grillaften for søgemaskineekspert’er kom vi ind på frasen “ekspert”. Hvornår er man ekspert i noget?
Jeg har allerede kommet med en kommentar inde i debatten på min version, men vil gerne uddybe den lidt yderligere.
I mine øjne er en ekspert en person, der har dedikeret en del tid på at opnå stor erfaring og kendskab til et givent område, og har haft succes med dette i betydelig højere grad end andre typisk har. Dvs. hvis jeg nu var læge med speciale i hjernekirurgi, havde læst i 8 år for dette og opereret mange mennesker med succes, ville jeg kalde mig ekspert inden for hjernekirurgi på baggrund af:
- Jeg har haft succes med mit arbejde
- Jeg ved hvad jeg laver
- Jeg ved hvorfor jeg gør det på én bestemt måde
- Jeg har flere muligheder, men jeg vurderer situationen gang på gang, og træffer herefter et valg for hvad jeg vil gøre
Nu skal det hele ikke gå op i hjernekirurgi, så jeg vil prøve at bruge ovennævnte eksempel til at forklare hvad en søgemaskineekspert er.
